De fleste ved at stempler findes. Men langt færre ved præcis hvilken type der passer til deres konkrete situation. Forskellen på et håndstempel til hjemmebrug og et automatstempel til daglig kontorbrug er større end du tror – både i pris, holdbarhed og brugervenlighed. Her får du en praktisk guide til at vælge rigtigt første gang.
Automatstempel eller håndstempel – hvad er forskellen egentlig?
Et håndstempel kræver et separat stempelpude. Du trykker stemplet ned i puden, løfter det op og trykker det mod papiret. Det fungerer fint til sporadisk brug – måske 10-20 gange om måneden. Men hvis du stempler mere end det, bliver det hurtigt træls. Puden tørrer ud, aftrykkene bliver ujævne, og du bruger unødvendigt lang tid.
Automatstemplet har puden indbygget. Du trykker ned, og stemplet blækker sig selv. Ingen ekstra trin. Det koster typisk 150-300 kroner mere end et håndstempel, men hvis du bruger det dagligt, tjener du forskellen ind på tid og irritation inden for få måneder. Til kontorbrug er det en no-brainer.
Hvad skal stå på stemplet?
Her går mange galt i byen. De putter for meget information på et lille stempel og ender med et aftryk der ligner myretrafik. Hold det simpelt. Til et firmastempel er navn, CVR-nummer og eventuelt telefon nok. Til et adressestempel: navn og adresse. Punkt.
Skriftstørrelse betyder noget. Hvis teksten er under 8 punkt, bliver den svær at læse på de fleste papirtyper. Bed om en digital forhåndsvisning inden produktionen går i gang. Mange leverandører – som Stampline – sender et layout til godkendelse, så du undgår skuffelser.
Blækfarve og papirtype hænger sammen
Sort blæk virker på alt. Men hvis du stempler på kuverter med struktur eller karton, kan du få brug for en mere pigmenteret blæk. Blå og rød blæk er fine til standard kopipapir, men de kan blive udvaskede på groft materiale.
Til fakturastempler eller “BETALT”-stempler er rød en god idé – det skiller sig tydeligt ud. Til underskrifter eller firmamærker holder du dig til sort. Det scanner bedre og kopierer pænere.
Holdbarhed og vedligeholdelse
Et ordentligt automatstempel holder 3-5 år ved daglig brug. Puden kan udskiftes når blækket løber tør – det koster 30-60 kroner og tager 30 sekunder. Håndstempelpuder skal udskiftes oftere, typisk hvert halve år ved regelmæssig brug.
Opbevar stemplet vandret eller med stempelfladen nedad. Står det på hovedet, løber blækket forkert og du får ujævne aftryk. Simpelt, men mange glemmer det.
Hvad koster et godt stempel?
Et standard håndstempel ligger på 80-150 kroner. Et automatstempel koster 200-400 kroner afhængig af størrelse. Specialstørrelser eller logoer i flere farver kan koste op til 600 kroner, men det er sjældent nødvendigt medmindre du har specifikke krav til branding.
Køb ikke det billigste. Stempelgummi af lav kvalitet slides hurtigt, og aftrykkene bliver utydelige efter få måneders brug. Et stempel til 250 kroner der holder i fire år er billigere end et til 100 kroner der skal udskiftes hvert år.
Brug fem minutter på at tænke over hvor ofte du skal bruge stemplet, hvad det skal kunne, og hvilket materiale du stempler på. Så undgår du at købe forkert – eller købe to gange.