De fleste danskere ved, at de bør børste tænder to gange om dagen. Færre ved, at det ikke altid er nok. Og endnu færre ved, at en af de mest udbredte tandsygdomme i Danmark slet ikke giver smerter i de tidlige stadier — og derfor ofte opdages for sent.
Paradentose rammer op mod halvdelen af den voksne befolkning i en eller anden grad. Det er ikke en sygdom, der rammer de uhygiejniske eller uopmærksomme. Det er en sygdom, der kan udvikle sig stille og roligt, selv hos folk med rimelige mundhygiejnevaner, fordi de ikke ved, hvad de skal kigge efter.
Hvad paradentose egentlig er
Paradentose er ikke bare dårligt tandkød. Det er en betændelsestilstand, der angriber det knogle- og bindevæv, der holder tænderne på plads. Og det er en irreversibel proces, den knogle, der går tabt, kommer ikke tilbage. Det er præcis dét, der gør sygdommen alvorlig.
Sygdommen starter som regel som tandkødsbetændelse, altså en betændelse i selve tandkødet forårsaget af bakterier i plak. Plak er den bløde, klistrede bakteriefilm, der konstant dannes på tænderne, og som kun fjernes ved mekanisk rensning. Lades plakken sidde for længe, hærder den til tandsten, som bakterierne kan gemme sig bag, og betændelsen i tandkødet tiltagende.
Så længe betændelsen er begrænset til tandkødet, taler man om gingivitis, eller tandkødsbetændelse. Det er en reversibel tilstand. Fjernes årsagen, bakterierne, kan tandkødet hele fuldstændigt. Men spreder betændelsen sig ned i det underliggende knogle- og bindevæv, er der tale om paradentose — og der begynder den irreversible del.
Snigende og smertefri — det farlige ved sygdommen
Det, der gør paradentose til en særlig udfordring, er, at den ikke gør ondt. Ikke i begyndelsen. Ikke i lang tid. Mange har paradentose i årevis uden at vide det, fordi der ikke er noget, der alarmerer dem.
De tidlige tegn er subtile. Tandkød, der bløder en smule ved tandbørstning. En let rødme eller hævelse langs tandkødsranden. En vedvarende fornemmelse af, at ånden ikke er frisk, selv efter tandbørstning. Det er tegn, som mange afskriver som forbigående, eller som de slet ikke bemærker.
Lidt senere i forløbet begynder tandkødet at trække sig tilbage. Tænderne ser længere ud. Tandhalsene blotlægges og giver isninger. Og i de mere fremskredne stadier begynder tænderne at løsne sig, fordi knoglen, de sidder i, er ved at forsvinde.
På det tidspunkt har sygdommen ofte stået på i år. Den tabte knogle er væk for altid, men sygdomsudviklingen kan stoppes, og i mange tilfælde kan paradentose helbredes, ved at tandkødet heler og tandkødslommerne strammes, når årsagen fjernes.
Hvem er i risiko?
Alle kan udvikle paradentose, men nogle faktorer øger risikoen markant. Rygning er én af de stærkeste. Nikotin indsnævrer blodkarrene i tandkødet og svækker immunforsvaret lokalt. Det betyder, at betændelsen kan udvikle sig hurtigere og mere aggressivt hos rygere, og paradoksalt nok maskes de synlige tegn, fordi blodkarrene er for sammentrukne til, at tandkødet bløder tydeligt.
Diabetes er en anden vigtig risikofaktor. Sammenhængen er veldokumenteret og går begge veje: ukontrolleret blodsukker forværrer paradentose, og aktiv paradentose gør det sværere at regulere blodsukkeret. Det er en af grundene til, at mundhulen bør ses som en del af den samlede helbredsopfølgning hos diabetikere.
Genetik spiller også en rolle. Nogle mennesker er disponerede for hurtigere og mere aggressiv tandstensdannelse og stærkere immunreaktioner på bakterier i tandkødet, selv med god mundhygiejne. Det er ikke en undskyldning for at undlade at børste grundigt, men det er en forklaring på, at paradentose ikke udelukkende er et spørgsmål om vaner.
Stress, medicin, der reducerer spytproduktionen, og mundtørhed er øvrige faktorer, der alle øger risikoen ved at give bakterierne bedre vækstbetingelser i mundhulen.
Det første og vigtigste tegn at reagere på
Blødende tandkød er det signal, der bør tages alvorligt. Altid. Sundt tandkød bløder ikke, hverken ved tandbørstning, brug af mellemrumsbørster eller ved at spise. Blødning er kroppens tegn på, at der er betændelse, og betændelse i tandkødet er altid forårsaget af bakterier i plak.
Den udbredte opfattelse er, at blødning skyldes for hård tandbørstning. Det er en misforståelse. Betændt, inflammeret tandkød bløder let, fordi blodkarrene er udvidede og skrøbelige. Et raskt tandkød bløder ikke. Løsningen er derfor ikke at børste blødere eller at undlade at børste der, hvor det bløder. Løsningen er at fjerne årsagen, plakken, grundigere og mere konsekvent.
Autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich fra Den Glade Mund har samlet en grundig faglig guide til, hvad blødende tandkød betyder, og hvad man gør
. Det er den rigtige start, hvis man bemærker, at tandkødet reagerer, fordi det er i det stadie, at skaden stadig kan forebygges.
Hvad der virker — og hvad der ikke gør
Den mekaniske fjernelse af plak er grundlaget for alt. Ingen mundskyl, ingen tandpasta og ingen behandling kan erstatte den daglige, grundige rensning af alle tandens flader, inklusiv mellemrummene, som en tandbørste ikke kan nå.
En elektrisk tandbørste er mere effektiv end en manuel, fordi den sikrer en mere konsekvent og grundig rensning langs tandkødsranden, uanset teknik. Men den frigør ikke fra ansvaret for at bruge mellemrumsbørster eller tandtråd. Det er i mellemrummene, de fleste efterlader plak, og det er netop der, paradentosen ofte starter.
Plaktabletter er et undervurderet redskab. De farver den plak, der sidder tilbage efter tandbørstning, og viser præcist, hvilke steder man systematisk overser. Bruges de jævnligt, fungerer de som et objektivt mål for, om rutinen faktisk er god nok.
Professionel tandrensning er uundværlig. Selv den bedste hjemmerensning efterlader over tid lidt tandsten, og det kan kun fjernes professionelt. En tandrensning hvert halve til hele år er anbefalet for de fleste. Har man allerede paradentose, kræves hyppigere besøg og i mange tilfælde dybderensning, der renser under tandkødsranden.
En samlet faglig guide til paradentose, inklusiv de specifikke advarselstegn, risikofaktorer og konkrete råd til, hvad man kan gøre selv, og hvornår man bør søge hjælp, finder man hos Den Glade Mund på siden om paradentose. Her tilbyder autoriseret tandplejer Liselotte Hinrich desuden gratis rådgivning om produkter og mundplejerutiner til dem, der er bekymrede for deres tandkødssundhed.
Hvornår skal man handle?
Nu. Det er det enkle svar. Paradentose er en progressiv sygdom, der ikke forsvinder af sig selv. Jo tidligere den opdages og behandles, jo mere knogle og bindevæv er der at bevare, og jo bedre er prognosen for at stoppe sygdomsudviklingen.
Bløder tandkødet? Begynd at rense mellemrummene dagligt, hvis du ikke allerede gør det, og book en tid hos en tandplejer. Er der andre tegn, tilbagetrukket tandkød, løse tænder, en ændring i bidet, bør en faglig vurdering ikke vente.
Paradentose er ikke noget, man lever med. Det er noget, man behandler og forebygger. Og det starter med at vide, hvad man kigger efter.